FOLLOW WITH BLOGLOVIN

mandag den 10. december 2012

PERTH 



Ja, det er så her i Perth jeg befinder mig den næste 1,5 måneds tid. Tænkte jeg ville lave et indlæg om hvorfor jeg er her, så dem der ikke ved det kan få det at vide ;-) Jeg rejste herned til Perth sammen med min mormor og morfar d.2 december, for at besøge min moster og kusine som bor her. Min familie flyttede herned fra Danmark af for ca. 8 år siden, men i de første 7 år boede de i Adelaide som ligger i syd Australien, men da min moster og onkel blev skilt flyttede min moster og kusine herover til Perth og min onkel og fætter valgte at blive i Adelaide.
Det var meget dejligt at have nogen med på rejsen herned som har været her fire gange før, fordi jeg har aldrig fløjet så langt før! Men vores to skift (London og Singapore) gik ok godt, i London var vores fly forsinket 1 time, så det næste fly ventede kun på at vi kom så det kunne komme afsted, så det var også lidt forsinket. Men det resulterede i at vi havde 2,5 timers vente tid i London og ingen i Singapore, hvilket jeg var rigtig glad for, for det findes ikke noget mere røvsygt end at sidde og vente på et fly i en lufthavn midt om natten når man bare er træt og gerne vil være hurtigt igennem. Men alt i alt tog det ca. 21 timer kun at flyve!!! Det er virkelig langtid i en flyvemaskine når der ikke er særlig meget ben plads, og der sidder to børn foran en (typisk at jeg også skal sidde bagved dem..). Men vi klarede den.
Nå, men efter mit ophold her, så rejser jeg videre til Sydney hvor jeg skal mødes med min veninde Freya. Hvordan jeg kommer derover er stadig et spørgsmål, jeg regner med at finde et car ride (der er mange hernede som gerne vil have andre med i deres bil, mest tyskere, så der kommer også udfordringer for mit sprog dér). Efter Sydney regner jeg med Brisbane, eller ihvertfald op til Queensland, men det kommer til den tid! Det skal lige siges at ingenting ved den her rejse er planlagt, andet end hvornår jeg skal hjem igen, så der kan ske så meget :-)
Det var så lige et indlæg om hvorfor jeg er her og en smule om hvad der skal ske. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar