FOLLOW WITH BLOGLOVIN

mandag den 21. januar 2013


From Perth to Sydney













Ja, jeg ankom til Sydney i lørdags! Vildt!
Tror lige der skal fortælles lidt her.. Ja altså da jeg rejste herned vidste jeg jo godt jeg ville til Sydney, men havde ikke ligefrem planlagt noget. Så nytårsdag går jeg pludselig i panik og googler bare car ride, også finder jeg fanderme et gratis lift fra Perth helt til Sydney, hvor heldig har man lov at være!
Han hedder så Lachey (udtales Lucky.. ja vil da gerne indrømme at det heller ikke var mit første gæt). Mødtes med ham på en pub for at planlægge rejsen, og han virkede flink nok, så tænkte at det kunne jeg sagtens.
Så vi kørte af sted onsdag morgen klokken 5.00 (!!!), og første dag kørte vi 802 km hvor vi endte i noget som hedder Esperance. Vi overnattede i telt i en national park (det kostede 9 dollars) clige ned til de smukkeste helt hvide strande. Næste dag pakkede vi hurtigt sammen og var ude omkring klokken 6.00 om morgenen, for vi havde en meget lang køretur foran os, 16 timer, ja vi kørte i bil i 16 timer! Vi kørte 1626 km den dag, fra Esperance til en lille bitte by som hed Minnipa.  På vej til Minnipa kørte vi også på den længste lige strækning der findes i Australien, som var på 145,5 km, ja og det var så bare asfalt og mere outback, så ikke det store ved dét. I Minnipa sov i et murstenshus, ja det var alt hvad det var (se selv billedet), jeg sov endda på cement gulv i en sovepose.. Har aldrig levet så primitivt før, og det var nu også en udfordring for mig, især da jeg vågner, og manden siger ”don’t get scared.. but there is a lizard right next to you” og nu har jeg ikke den store kærlighed til øgler, så det jeg gjorde var, at jeg begyndte at kaste mine sko efter den også løb den bare ret så forvirret rundt og jeg gik faktisk bare i panik, også skulle vi satme af sted dérfra! Vi kørte igen omkring klokken 7 om morgenen og ankom til Broken Hill 746 km senere, hvor vi skulle have boet. Men vi valgte at køre 24 km videre til en lille flække kaldet Silverton hvor der er en meget berømt pub som hedder Silverton Hotel. På Silverton Hotel er der blevet lavet over 100 forskellige film og reklame film, stedet er dog mest kendt for trilogien Mad Max, men jeg synes da at det var mere inspirerende at Mission Impossible 2 også er lavet der, nok fordi det var den eneste som jeg kendte.. I Silverton sov vi i en hytte på en campingplads som også var en slags zoo, de havde alle mulige dyr over alt – heste, påfugle, 10 slags forskellige papegøjer, kænguruer, får, geder og en masse andet, men det der var bedst var, at jeg sov i en seng igen!

Turen fra Perth til Sydney tog os kun lige 4 dage, så det var ret godt klaret når det nu er over 4000 km ;-) Og jeg kørte ikke engang en eneste km, men det var ok fordi så kunne jeg bare slappe af og nyde den dejlige outback, som jeg også havde kigget på de sidste 3000 km ;-) Men nu er jeg her i Sydney, og det er bare skønt! 

2 kommentarer:

  1. For det første: Sara, hvor er det vildt du har rejst så langt med en mand ved "Lucky", som du ikke kendte.
    For det andet: Kunne du seriøst sove på det der stengulv med din ryg?
    For det tredje: Hvor er dine billeder sygt flotte, er vild med farverne.

    Stort kys fra Ida, og hils Freya.

    SvarSlet
  2. Ja han var også lidt underlig! Men det gik fint med min ryg, var så dødtræt og skulle bare sidde ned dagen efter, så det gik :-) Ja tak, synes også selv de blev gode, hehe
    Skulle hilse igen

    Kys

    SvarSlet